Det var en glad bestyrelse, som mødtes på bestyrelsesmødet tirsdag den 9. august 2022.

Tilmeldingerne ser fornuftige ud ifht. vores regnskab - og det var forventet at vi ikke kommer på niveau med medlemstallet som det var før Corona ramte Danmark OG vi måtte flytte vores aktiviteter til Vig.


NU er vi retur i Asnæs - JUBIIII


Det betyder at vi igen kan sige velkommen til vores pensionisthold mandag kl. 8.00 - 9.00. Det vil være gratis at deltage i hele august måned, så mød endelig op - og tag gerne 1 eller 2 mere med.

Første dag for pensionisterne bliver mandag den 15/8 2022. Her vil vores frivillige livreddere byde jer velkommen og efterfølgende kan der nydes en gratis kop kaffe i vores klublokale.

De følgende mandage, vil vi forsøge at arrangere forplejning også, når vores pensionister hopper op af vandet ved 9-tiden.


Desværre har vi måtte droppe vores vandgymnastik mandag aften, da vi ikke har kunne finde en træner. Alle der var tilmeldt dette hold har fået besked - og har enten tilmeldt sig et andet hold eller fået penge retur.


Vores morgensvømning kan vi desværre heller ikke fortsætte. Vi har siden generalforsamlingen i april søgt efter morgenlivreddere, men uanset stillingsopslag, Facebook opslag og opringninger er det ikke lykkedes os at finde morgenlivreddere.

Vores håb er at hallen (kommunen) har bedre held med at finde livreddere, og kan varetage morgensvømningen i Asnæs svømmehal.


Vores børne- og voksenhold ser fornuftige ud. Børneholdene bliver stille og roligt fyldt op, nu hvor børnene er startet i skole - og vi håber at de voksne følger med og også får tilmeldt sig lidt svømmeundervisning/motion !


Er der spørgsmål, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os på mail formand@drsk.dk eller sms/ring på 26 58 47 35 (læg en besked om hvad det drejer sig om, hvis telefonen ikke bliver taget).


VELKOMMEN igen til alle i Dragsholm Svømmeklub


hilsen bestyrelsen DRSK