Forklaringer
Her kan du finde svar på mange spørgsmål.
Aflysninger
Ved akutte aflysninger vil der blive sendt en e-mail til e-mailadressen i profilen, og vi sender en sms så hurtigt som muligt, hvis du har oplyst et mobilnummer i profilen, hvilket anbefales.
Afvaskning/badet før svømning
Før bassinerne benyttes, skal håret skylles (evt. vaskes, hvis der er benyttet hårvoks, gele el. lignende), make up fjernes, og hele kroppen vaskes med vand og sæbe.
Husk også afvaskning efter toiletbesøg.
Klordoseringen i bassinerne er automatisk; jo mere snavsede personer, der benytter bassinet, jo mere klor bliver pumpet ud i vandet for at neutralisere skidtet.
Derfor: For din egen og andres skyld: Spar på kloren, brug bruseren.
Der er således IKKE adgang til bassinet før afvaskning.
Vi henviser i øvrigt til vores
politik angående adgang til omklædningsrummene.
Badeble
Babyer og småbørn skal, indtil de er helt renlige, benytte en speciel badeble, Little Swimmers. Du skal bruge den størrelse, der sidder stramt både ved lår og mave. Den forhandles i flere dagligvarebutikker og sportsbutikker på nettet.
Badebukser
Vi anbefaler, at badebukserne sidder tæt. Badeshorts dur ikke. For meget stof, som fx. i badeshorts, vil påvirke barnets stilling i vandet, da det tunge stof er trækker barnet ned.
Badehætter
Badehætte anbefales, hvis du har langt hår. Det giver en bedre hovedstilling i vandet, når man ikke får hår i øjnene.
Klubbadehætter kan købes af trænerne.
Event
Event er et arrangement, hvor det er nødvendigt at kende deltagerantallet. Ofte skal der betales i forbindelse med tilmelding til en event. Events er kun åbne i bestemte tidsrum; efter deadline kan man ikke tilmelde sig.
Ferieplan/lukkedage
Kan ses på under Lukkedage i den vandrette menu. Ligeledes fremgår det at din kvitteringsmail om sidste svømmedag inden sæsonafslutning.
Flytning til andet hold
Vi vil løbende sæsonen igennem vurdere børnenes svømmemæssige færdigheder, og når træneren vurderer, at barnet vil få mere ud af at modtage undervisning på et andet hold, vil vi tilbyde en plads på et andet hold, når der bliver plads. Et barn, der er hurtigere end de andre på et hold, kommer til at stå og fryse og kede sig; et barn, der ikke kan følge med, får ingen pauser – og får ikke samme tid til at forstå en besked.
Vi henviser i øvrigt til vores politik for svømmeskolen.
Forældre i hallen
Kun den første gang til svømning og den første undervisningsdag i måneden, kan forældre overvære undervisningen. De andre undervisningsdage må forældrene vente udenfor, da forældretilstedeværelse distraherer svømmeren, så der mistes fokus træneren og undervisningen.
Vi henviser i øvrigt til vores politik for svømmeskolen.
Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar/marts. Læs mere i klubbens vedtægter, som du finder her på hjemmesiden.
Glemte sager
Hvis du glemmer noget i omklædningen, baderum eller svømmehallen skal du kontakte Asnæs Svømmehal på 59 65 10 32
Det anbefales at have navn i badetøj, håndklæder, briller m.m., så det er lettere at genkende, hvis du skulle glemme det.
Hårelastik
Hvis du har langt hår og ikke bruger badehætte, er det en god ide, at binde håret op, så pandehåret ikke kommer ned i øjnene.
Hjemmesiden
Holdets trænere
Holdets trænere kan ses på ’holdtilmelding’, når du klikker på prisen.
Holdskifte
Indmeldelse
Indmeldelse sker i forbindelse med online holdtilmelding. For at foretage en indmeldelse er det nødvendig at oprette en profil.
Kalender
Kalenderen på
http://www.drsk.dk/ viser hvad, der sker i klubben. Ligeledes hvis en oversigt over kommende aktiviteter fra kalender på forsiden af hjemmesiden.
Klubmodul
Klubmodul er vores alt i et system. Systemet understøtter medlemsstyring, holdoversigt, betalingsoversigt, hjemmeside, økonomistyring og meget mere.
Klubtøj
Din træner vil altid have klubtøj på, undtagen, når hun/han er i vandet med jer.
Klubtøj bestilles løbende, men du kan altid sende en forespørgsel til
drsk@drsk.dk.
Kontakt
Klubben kontaktes på
drsk@drsk.dk. Der kan forventes op til en uges svartid, da det er frivillige der administrerer mailen.
Du er også velkommen til at møde op i svømmehallen mandag og onsdag kl. 18-19.
Kontingent er helårligt
I Dragsholm Svømmeklub betaler man kontingent én gang årligt, ved sæsonstart eller som ratebetaling. Ved ratebetaling betales første rate ved holdtilmeldingen og anden rate trækkes automatisk i løbet af den første uge af det nye kalenderår.
Kontingent ved oprykning
Hvis du i løbet af sæsonen (skoleåret) bliver tilbudt oprykning til et dyrere hold, vil du blive opkrævet differencen via en e-mail fra medlemssystemet. Ved oprykning til dyrere hold, opkræves kun differencen. Betaling af differencen er samtidig accept af den tilbudte plads.
Kontingent ved senere indmeldelse
Ved indmeldelse efter efterårsferien, efter juleferien og efter påskeferien, vil kontingentet blive reduceret med hhv. 25%, 50% og 75%.
Medlemskab
Medlemskabet for den igangværende sæson er gyldigt, når der er betalt kontingent til et hold.
Mobiltelefon
Mobiltelefonen må ikke benyttes i svømmehal og omklædningsrum.
Mødetid
Vi anbefaler du er klar ved bassinkanten 5-10 min. før dit hold starter.
Niveau
Vi stræber efter at have så homogene hold som muligt for at kunne tilbyde den bedst mulige undervisning til flest mulige. Derfor er der ikke frit valg på alle hold. Vi vil også tilbyde barnet oprykning til andet hold, hvis vi skønner, det passer bedre til barnets niveau.
Vi henviser i øvrigt til politik for svømmeskolen.
Nyheder på hjemmesiden
På forsiden findes nyheder om hvad der sker i klubben af aktiviteter og stævner.
Omklædningsrum
Oprykning
For at tilbyde den bedst mulige undervisning til flest mulige vil der løbende blive foretaget oprykninger til bedre hold. Dertil kommer der en lidt større oprykningsrunde ved juletid, og sidst på foråret laver vi de oprykninger, der skal gælde fra næste sæson. Man kan godt blive tilbudt oprykning lige efter sæsonstart, hvis træneren vurderer det passer bedst ind på holdene.
Vi henviser i øvrigt til politik for svømmeskolen.
Opvarmning
Der laves opvarmning på land før man hopper i bassinet på talent- og konkurrenceholdet. Derfor møder man op 10-15 minutter før undervisningen begynder.
Ordensregler
Klubbens medlemmer skal til enhver tid følge ordensreglerne gældende for svømmehallen; anvisninger fra personalet skal følges. Ligeledes skal klubbens politikker følges. Følges reglerne ikke, kan medlemskab af klubben ikke fortsætte.
Parkering
Parkering foregår på p-pladserne på Teglværkskrogen i 4550 Asnæs.
Personlige data, opdatering af
Alle personlige data, det være sig navn, adresse, telefon- og mobilnummer, samt fødselsdag (ikke det fulde cprnr.) og e-mailadresse opdateres af medlemmet selv. Se profil.
Politikker
Dragsholm Svømmeklub har en række politikker som kan læses på
http://www.drsk.dk/ under menuen i venstreside ”Politik”.
Problemer m. profil
Oplever du problemer med din profil, fx. ved tilmelding til hold eller EVENT, kan det skyldes, at du har oprette 2 profiler. Du skal benytte den samme profil, som blev brugt til holdtilmeldingen ved sidste sæson. Benyt evt. funktionen glemt password. Hvis du også har glemt brugernavnet: Kontakt
drsk@drsk.dk. Undlad venligst at oprette mere end en profil pr. medlem. Det skaber også problemer for administrationen.
Profil
Ethvert medlem skal have sin egen profil. Følg vejledningen på hjemmesiden. Og, husk at opgive et mobilnummer. Det anbefales, at familier vælger en e-mailadresse, der hører til den betalende forælder, og ikke svømmerens egen. Det er muligt at indsætte en ekstra e-mailadresse.
Det er det enkelte medlems eget ansvar at opdatere profilen og derved sikre sig, at information, herunder div. links, fra klubben kan modtages. At have en profil er ikke ensbetydende med, at man er medlem.
Svømmebriller
Det anbefales, at børnene har svømmebriller på til undervisningen, da det gør det lettere at få hovedet under vand. Det giver en bedre hovedstilling i vandet. Svømmebrillerne må dog ikke dække næsen.
Udmeldelse
Udmeldelse skal ifølge vedtægterne ske skriftligt. Der skal derfor sendes en e-mail til
drsk@drsk.dk om udmeldelse. Eventuelle rater opkræves indtil udmeldelsen er modtaget.
Værdigenstande
Værdigenstande bør blive hjemme, da der kan ske tyveri fra omklædningsrummene. Værdigenstande er smykker, ure, mobiltelefoner, dyre jakker, dyre bælter, andet dyrt tøj samt dyre sko.
Klubben (eller Asnæs Svømmehal) kan ikke påtage sig ansvaret for genstande, der ligger i omklædningsrummene.
Vedtægter
Venteliste
Der er venteliste til alle hold for begyndere. Det koster kr. 40 at stå på en venteliste. Man kan godt stå på venteliste til flere hold. Når der bliver en ledig plads, vil man få en mail herom. Pladsen er til rådighed i 72 timer. Herefter går den videre til den næste på ventelisten. Man ryger af ventelisten, når man tre gange har sagt: ”Nej, tak”.